Ordliste

En algoritme er en opskrift til en computer eller et informationssystem.

Det er et sæt instruktioner, som en computer følger for at udføre en given opgave. Med andre ord fortæller en algoritme en computer, hvordan den skal udføre en opgave: hvad den skal gøre først, hvad den skal gøre dernæst osv.

Algoritmer bruges på en lang række områder, især til problemløsning. Algoritmer bruges i fx søgemaskiner og GPS-navigation. De bruges fx også til at bestemme, hvilken slags indhold der skal anbefales til brugere på sociale medier.

I dag kombineres algoritmer ofte med kunstig intelligens, hvilket betyder, at algoritmen og dens instruktioner kan udvikle sig.

Bandwagon-effekten er et psykologisk fænomen, hvor folk tager en bestemt adfærd, stil eller holdning til sig, fordi andre gør det.

Denne effekt drives af antagelsen om, at jo flere mennesker, der tager en tendens til sig, jo mere gyldig eller ønskværdig må den være.

Bots kan nogle gange bruges til at give flere reaktioner, kommentarer eller delinger på opslag på sociale medier. Det skaber en social accept af budskabet eller holdningen. På den måde kan bandwagon-effekten bruges til at forstærke irrationel eller skadelig adfærd.

Bekræftelsesbias er som et par tonede briller, der farver alt, du ser.

Det er en kognitiv fælde, hvor folk har en tendens til at lede efter, fortolke og huske information på en måde, der bekræfter deres eksisterende overbevisninger eller teorier.

Der sker det, at folk udvælger fakta, der understøtter deres forudfattede holdninger, og de fortolker begivenheder på en måde, der fastholder deres synspunkter, og husker det, der stemmer overens med deres forudindtagede mening.

At acceptere denne iboende bias er et vigtigt skridt i retning af at blive bedre til at tænke kritisk og at træffe afbalancerede beslutninger på et oplyst grundlag.

Big data refererer til store og komplekse datamængder, som er vanskelige at behandle.

Big data indsamles fra forskellige kilder, herunder internettet, intelligente enheder og videnskabelige målinger. Big data kan fx bestå af brugeraktivitet på sociale medier, kunders købeadfærd i e-handel eller videnskabelige målinger.

Big data indsamles, lagres og analyseres, fordi de kan bruges til at forudsige tendenser, forbedre beslutningstagning og udvikle forretninger.

Cloud computing bruges til at lagre og behandle big data.

Botkonti er digitale tjenere.

Det er automatiserede konti, der følger ejerens instruktioner. De kan fx bruges til at sprede vildledende oplysninger, distrahere andre brugere eller lede trafik til et websted i en grad, så det ikke kan tilgås af andre.

Der findes mange typer botkonti. Nogle er åbenlyst falske, mens andre ligner rigtige konti, der drives af mennesker. Det kan derfor være svært at vide, om en konto er en bot.

Et tip til at opdage en botkonto kan være at holde øje med gentaget indhold, usædvanlig stor aktivitet eller et usædvanligt brugernavn.

En cloud er en form for digitalt lager.

Det er en tjeneste, som leverer lagring, software og andre it-relaterede tjenester som en onlinetjeneste via fjernforbindelser. Det betyder eksempelvis, at data og software ikke gemmes lokalt på din egen enhed.

Med en cloud har du adgang til de tjenester, den leverer, uanset hvor du befinder dig og fra enhver enhed med netværksforbindelse.

Teknisk set består en cloud af mange servere. For eksempel kan en virksomhed have sin egen cloud, eller den kan levere cloud som en tjeneste, andre kan bruge.

Cookies er huskesedler efterladt af websteder.

En cookie er et lille stykke data, som et websted gemmer i din browser, når du besøger webstedet. Webstedet registrerer med andre ord, hvad du tidligere har foretaget dig på siden.

Hvis du fx har logget på et websted, husker cookien det, og du behøver ikke at logge på igen, næste gang du besøger siden. På den måde gør cookies det enklere at færdes online.

Det er dog vigtigt at vide, at cookies indsamler dine personoplysninger og sporer din adfærd på webstedet. Det er derfor en god idé at tænke over, hvilke cookies du accepterer.

Cyberhygiejne handler om at gøre god cybersikkerhedspraksis til en rutine.

Idéen med cyberhygiejne er den samme som med sundhedshygiejne: at passe på dig selv og dine nærmeste ved hjælp af rutiner.

For eksempel betyder cyberhygiejne, at du jævnligt opdaterer dine enheder, og at du bruger dine adgangskoder på en sikker måde.

Du kan styrke din cybersikkerhed ved hjælp af god cyberhygiejne.

Databeskyttelse er beskyttelse af personlige og følsomme oplysninger.

Formået med databeskyttelse er at sikre, at uvedkommende ikke kan se, ændre eller ødelægge data. Det omfatter også overholdelse af love og regler for håndtering af personoplysninger.

Databeskyttelse omfatter implementering af sikkerhedsprotokoller som fx kryptering, adgangskontrol og regelmæssig sikkerhedskopiering.

Deepfake-teknologi involverer brug af kunstig intelligens til at producere overbevisende realistisk medieindhold, der forsøger at spejle virkelige hændelser.

Den består primært af generering af falske videoer, lydoptagelser og billeder.

Dette indhold er i stand til at portrættere både virkelige og fiktive personer og situationer, eller det bruges til at sprede falsk information, ofte med det formål at få brugeren til at tro på noget, der ikke er i overensstemmelse med fakta.

Det er ikke altid ligetil at opdage deepfake-indhold, men man kan se efter afvigelser i lys, skygger, ansigtsudtryk eller lyd. Det bedste forsvar mod deepfake-indhold er at finde information fra troværdige kilder og efterprøve det indhold, du ser.

Et Denial of Service-angreb er en trafikprop på et netværk.

Ligesom en trafikprop blokerer fysiske veje, bruger den kriminelle et Denial of Service-angreb til at overbelaste digitale kommunikationsveje. Tjenesterne bliver langsomme eller blokeres helt, så de ikke kan bruges normalt.

Ligesom ved en trafikprop forårsager et Denial of Service-angreb ikke permanent skade – tjenesten fungerer normalt igen, når trafikproppen er væk.

Desinformation er information, som nogen skaber eller spreder vel vidende, at den er falsk eller vildledende.

Med andre ord har desinformation altid et formål. Formålet med desinformation er typisk at påvirke folks meninger og holdninger.

Ingen kan sprede desinformation ved et uheld. Hvis nogen ubevidst eller ved et uheld spreder desinformation, så er det misinformation.

Det dybe net, som er metaforisk beslægtet med den enorme del af et isbjerg, der er under vandet, er den kolossale del af internettet, der er skjult for standardsøgemaskinerne.

Kort sagt rummer det data, der ikke er tilgængelige for offentligheden. Disse private data kan omfatte alt fra bankkontooplysninger, personlige e-mails og interne systemer i virksomheder.

Det dybe web, der udgør størstedelen af internettet, forbliver uset, lidt ligesom den undersøiske del af et isbjerg. Det er kun en lille del, svarende til den synlige top af et isbjerg, internetbrugerne kan søge på og søgemaskinerne kan indeksere.

Det mørke net er som et ‘hemmeligt rum’ på internettet, der er usynligt for konventionelle browsere og søgemaskiner.

Kun specifikke browsere, som fx Tor (den mest brugte), kan låse denne skjulte del af internettet op.

Det mørke net har godt nok ry for at huse lyssky aktiviteter, men det er andet og mere end et knudepunkt for ulovligheder. Det bruges også til lovlige aktiviteter og fungerer som en sikker kanal til privat kommunikation, og det bruges til at opnå bedre beskyttelse af personoplysninger online og til at undslippe statslig censur. Brugen af det er ofte genstand for undersøgelser, men det er fuldt lovligt at tilgå det mørke net i mange lande.

Det mørke net er en del af internettet kendt som det dybe net, hvilket bidrager yderligere til dets “skjulte” egenskaber.

Digitale fodspor er det, internettet husker om dig.

Det er det aftryk, du efterlader på nettet, hver gang du bruger det. Alle klik, beskeder, billeder, opslag og endog e-mails efterlader digitale fodspor.

Det er det aftryk, du efterlader på nettet, hver gang du bruger det. Alle klik, beskeder, billeder, opslag og endog e-mails efterlader digitale fodspor.

Disse oplysninger kan bruges til at skræddersy annoncer til dig, forudsige din adfærd og dine præferencer, og de kan i nogle tilfælde blive brugt imod dig. Det er derfor vigtigt at tænke over, hvilken slags aftryk, du ønsker at sætte på nettet.

Digitalisering er overgangen til at gøre ting digitalt.

At gøre ting digitalt vil sige, at man anvender informationsteknologi til at udføre handlinger.

Digitalisering er derfor grundlæggende en global ændring, hvor traditionelle hverdagsopgaver nu udføres ved hjælp af digitale teknologier.

Digitalisering kan fx betyde, at breve erstattes af e-mail, fjernarbejde eller en bevægelse fra fysisk handel mod onlinehandel.

Et ekkokammer er som en højttaler, der forstærker dine egne meninger tilbage til dig selv.

I et ekkokammer ender mennesker med de samme meninger med at interagere med hinanden, hvilket yderligere forstærker deres tendens til at tænke ens.

Det er et rum, hvor uenighed og modstridende synspunkter ofte marginaliseres. Forskellige meninger kommer derfor ikke til udtryk i ekkokammeret, hvilket kan gøre det vanskeligt at møde andre perspektiver og nye ideer.

Det er et rum, hvor uenighed og modstridende synspunkter ofte marginaliseres. Forskellige meninger kommer derfor ikke til udtryk i ekkokammeret, hvilket kan gøre det vanskeligt at møde andre perspektiver og nye ideer.

En falsk hjemmeside forsøger at efterligne en ægte hjemmeside.

Hensigten er, at hjemmesiden skal ligne en hjemmeside, der tilhører en bank, en webshop eller andet, du kender.

Disse websteder er som regel designet til at stjæle de oplysninger, du indtaster på dem. Det kan fx være loginoplysninger eller bankoplysninger.

Falske nyheder er som en ulv i fåreklæder – det er falske historier, der foregiver at være ægte nyheder.

Falske nyheder er informationer, der er helt eller delvis skabt med den hensigt at føre folk bag lyset, men som præsenteres som troværdige nyheder.

Målet med at sprede falske nyheder er ofte at ændre den offentlige mening og manipulere enkeltpersoners tanker og handlinger. Det kræver et skarpt, kritisk blik, effektive faktatjek og en evne til at genkende pålidelige mediekilder at håndtere denne type bedrageri.

Falske nyheder spredes via hurtig deling på sociale medier, og de kan infiltrere et stort publikum på meget kort tid og underminere troen på pålidelige nyhedsmedier.

En informations- eller filterboble er en visning af internettet og sociale medier, der er genereret af en algoritme.

Algoritmer skaber overblik for alle på eksempelvis sociale medier, onlinetjenester og søgemaskiner. Visningen er baseret på brugerens adfærd på internettet.

Vi får vist mere indhold baseret på det indhold, vi bruger tid på.

Informationsboblen er designet til at fastholde dig på tjenesten så længe som muligt. Tjenester tjener penge baseret på den tid, vi bruger på dem.

En firewall er din enheds gatekeeper.

Det er et program eller en enhed, der tillader eller blokerer al trafik mellem din enhed og internettet baseret på et sæt foruddefinerede regler.

En firewall blokerer også ondsindet trafik, så den ikke kan komme ind på eller forlade din enhed. Eksempelvis kan den forhindre ondsindet trafik, fx virus eller andre trusler, i at komme ind på din enhed eller sende enhedens data til internettet.

På den måde er en firewall med til at beskytte din enhed og dine filer.

Framing er manipulation af, hvordan ting defineres og opfattes.

Framing af information refererer til den måde, information fremlægges på, og hvordan denne fremlæggelse påvirker folks opfattelser og beslutninger.

Framingeffekten opstår, fordi forskellige fremlæggelser af den samme information kan føre til forskellige fortolkninger: Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?

Hvis du kender til framing, kan du bedre vurdere information kritisk og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag.

Den generelle databeskyttelsesforordning, også kaldet GDPR, er et solidt regelsæt, som er fastsat af EU. Forordningens primære formål er at regulere behandlingen af persondata, og beskyttelse har altid første prioritet.

GDPR blev vedtaget i 2016 og revolutionerede den måde, hvorpå organisationer, der interagerer med EU-borgerne, skal håndtere persondata. Den gælder for alle virksomheder, der håndterer EU-borgeres data, uanset virksomhedens geografiske placering.

Et hovedformål med GDPR er at give enkeltpersoner kontrollen over deres persondata tilbage. Den giver enkeltpersoner ret til at få se deres data, få rettet forkerte data eller endog at få dem slettet helt. Manglende overholdelse af de strenge retningslinjer i GDPR kan medføre alvorlige sanktioner for virksomhederne.

En hacker er en person, der udnytter svagheder i den digitale verden.

Dette kan for eksempel være at finde softwarefejl i et system, en enhed eller et program.

Udtrykket hacker refererer hverken til en person med onde eller gode hensigter. Udtrykket er neutralt. Det afhænger af, om personen har tilladelse til at hacke eller ej.

Udtrykket hacker refererer hverken til en person med onde eller gode hensigter. Udtrykket er neutralt. Det afhænger af, om personen har tilladelse til at hacke eller ej.

Ved identitetstyveri udgiver den kriminelle sig for at være en anden person.

Med andre ord så lyver den kriminelle om sin sande identitet, typisk for at tjene penge eller begå mere alvorlig kriminalitet.

Det gøres ved at bruge offerets personoplysninger eller andre id-oplysninger uden tilladelse. Den kriminelle kan have fået oplysningerne direkte fra offeret eller eksempelvis via et datalæk.

Risikoen for identitetstyveri stiger, når personoplysninger håndteres uforsigtigt.

Internet of Things betyder at forbinde ting til internettet.

Internet of Things går med andre ord ud på at forbinde enheder som fx et køleskab, et ur, en termostat eller en bil til internettet.

Tanken er, at genstande skal kunne gøre ting automatisk, indsamle oplysninger og dele dem med ejeren og andre enheder. Eksempelvis kan et køleskab fortælle dig, når du ikke har mere mælk, eller en bil kan sende en besked, når den er punkteret.

Investeringssvindel går ud på at overtale folk til at investere i et aktiv, der er til fordel for de kriminelle.

Målet for de kriminelle er at få fat i dine penge. Det kan de gøre ved fx at investere dine penge i en investeringsplan, som de har oprettet, men som ikke eksisterer.

Investeringssvindel kan især kendes på, at du bliver lovet nemme penge og får en følelse af, at du går glip af noget, hvis du ikke slår til med det samme.

En keylogger er et ondsindet program, der registrerer dine tastetryk.

Denne type program har til formål at indsamle følsomme oplysninger om offeret, fx bankoplysninger eller adgangskoder.

Med andre ord spionerer programmet på dine aktiviteter på enheden og videregiver de informationer, det indsamler, til en kriminel.

En konspirationsteori minder om en omfattende illusion, hvor nogen trækker i trådene bag scenen.

Det er grundlæggende en antagelse eller fortolkning, der hævder, at en begivenhed eller en situation er resultatet af skjulte organisationers eller kræfters hemmelige manipulationer.

Disse teorier udspringer ofte af skepsis, afvisning af myndigheders fortællinger og en overbevisning om, at vigtige sandheder bevidst skjules for offentligheden.

Konspirationsteorier kan variere bredt i virkning og alvorsgrad, fra harmløs sladder til potentielt skadelige ideer, som virkelig kan ryste samfundet eller den politiske verden.

Kryptering en proces, hvormed læsbare data oversættes til et krypteret sprog.

Kryptering kan med andre ord bruges til at konvertere data, fx tekst eller billeder, til data, der er ikke kan læses af uvedkommende. Datamodtagerne kan forstå de ulæselige data, fordi de har dekrypteringsnøglen, som gør dataene forståelige.

Kryptering gør data ulæselige for uvedkommende, selvom de har adgang til dem. Det giver sikkerhed, fx når du indtaster dine personoplysninger i tjenester, eller når tjenester gemmer dine oplysninger i deres systemer.

Kunstig intelligens refererer til en computers intelligente funktion.

Det er computerens evne til at anvende færdigheder, der normalt forbindes med menneskelig intelligens. Disse færdigheder omfatter evnen til at lære og ræsonnere.

En maskine med kunstig intelligens får tilført data eller modtager data fra omgivelserne og behandler derefter disse data og handler på dem. Dette er grunden til, at kunstig intelligens gør det muligt for systemer selvstændigt at udføre opgaver, løse problemer og overvåge deres omgivelser.

Kunstig intelligens kan bruges fx i chatbots, browsere og selvkørende biler.

I kvanteberegning anvender en computer kvantefysikkens love til at behandle data.

Traditionelt behandler computere data i bit. En bit er den mindste form for information og kan have to værdier, 0 eller 1. En bit kan sammenlignes med en kontakt, der enten kan være tændt eller slukket.

Kvanteberegning anvender kvantebit i stedet for bit. Forskellen er, at en kvantebit kan være 0, 1 eller 0 og 1 på samme tid.

Det betyder, at i kvanteberegning kan kontakten være både tændt og slukket på samme tid. Dette giver mulighed for at opnå meget større computerkraft, fordi computeren kan håndtere forskellige muligheder på samme tid.

Kriminelle bruger kærlighedssvindel til at få deres ofre til at forelske sig i dem.

I kærlighedssvindel udnytter de kriminelle ofrenes følelser og opbygger en falsk romantisk relation til dem.

Angrebet sker typisk i flere trin: Først kontakter de kriminelle offeret, derefter skaber de et tillidsforhold, og til sidst beder de om penge.

De kriminelle bruger opdigtede historier til at manipulere offeret og udnytte relationen.

Malinformation er skadelig information.

Det er med andre ord information, som er sand, men som er taget ud af kontekst og brugt med onde hensigter.

Det kan fx være personoplysninger, der er lækket online. Når denne type information spredes, skader det ejeren af personoplysningerne.

Malware er ondsindet software, der udfører en handling, programmets udvikler har bedt den om at udføre.

Malware er en fællesbetegnelse for forskellige typer ondsindede programmer.

Den kan fx være udviklet til at ødelægge, påvirke eller stjæle data fra en enhed uden brugerens samtykke.

Virus, ransomware og spyware er eksempler på malware. Hver type malware er udviklet til at udføre forskellige ondsindede aktiviteter med det fælles mål at skade den ramte enhed eller stjæle følsomme oplysninger.

Maskinlæring er den måde, en computer lærer og udvikler sig på.

Maskinlæring er et felt inden for AI. Det er en metode, hvorved computere lærer at gøre ting uden at være specifikt programmeret til det. Ved maskinlæring lærer en computer at udvikle en opgave ved at bruge de data, den modtager.

Læringsdataene kunne fx være billeder med og uden katte. Computeren gennemgår tusinder og atter tusinder af disse billeder og lærer at identificere visse træk i billederne, som er karakteristiske for katte.

Misinformation er information, som nogen spreder uden at vide, at den er falsk eller vildledende.

I mange tilfælde spredes falsk information, så folk videregiver den uden at være klar over, at den er falsk. Når det sker, er andre mennesker mere tilbøjelige til at tro, at misinformationen er sand.

Alle kan ved et uheld sprede misinformation, hvis de ikke er opmærksomme på, om oplysningerne er korrekte. En måde, hvorpå man kan sikres sig, at man ikke spreder misinformation, er ved at tjekke oplysningerne hos forskellige kilder, som ikke henviser til hinanden.

Multifaktorgodkendelse betyder, at din identitet bekræftes ved hjælp af mindst to metoder.

Du kan først bekræfte din identitet med et brugernavn og en adgangskode og derefter med en anden metode, fx en SMS-kode eller dit fingeraftryk.

Du bruger det allerede, når du fx betaler med et betalingskort: Du skal bruge en pinkode ud over det fysiske betalingskort.

Multifaktorgodkendelse gør tilværelsen mere besværlig for kriminelle, da de skal forbi flere typer bekræftelse.

Et netværk er internettets motorvej.

Denne motorvej dannes, når to eller flere enheder er forbundet. Et netværk gør det muligt for enheder at kommunikere med hinanden.

Et netværk er derfor en måde, hvorpå man kan flytte information mellem enheder. Information overføres via et netværk, enten trådløst eller gennem fysiske kabler.

Netværk kan være små, fx et hjemme- eller kontornetværk, eller store, fx internettet.

En opdatering er en forbedret version af et produkt, fx software, hardware eller et operativsystem.

Opdateringer foretages ofte for at løse problemer, tilføje nye funktioner eller forbedre softwarens sikkerhed.

Opdateringer foretages, fordi software aldrig er perfekt. Den kan for eksempel indeholde softwarefejl, eller trusler under udvikling kan føre til en situation, hvor softwarens funktioner kan udnyttes.

Det betyder, at opdateringer godt kan betale sig, fordi de ofte retter softwarefejl, der kan udnyttes af kriminelle.

En password manager svarer til et digitalt pengeskab.

Et pengeskab beskytter værdigenstande, mens en password manager beskytter adgangskoder.

Med en password manager behøver du ikke længere at huske dine adgangskoder. Det gør softwaren for dig. Du skal kun huske adgangskoden til selve programmet.

Tanken er, at du kan gemme adgangskoder til flere forskellige brugerkonti i programmet og hente dem dér, når du senere skal logge på dine tjenester.

Persondata er al information, der vedrører en identificerbar person.

Dette omfatter normalt navne, adresser, telefonnumre, id-numre, biometriske data og online-id som fx IP-adresser. Persondata kan også omfatte følsomme oplysninger om en persons privatliv.

Beskyttelse af privatlivets fred og persondatasikkerhed er afgørende for, at enkeltpersoners rettigheder kan opretholdes, og databeskyttelseslovgivningen kan overholdes.

Ordet phishing stammer fra den måde, de kriminelle forsøger at lokke deres offer med forskellige typer madding.

De kan fx lokke offeret til at klikke på et ondsindet link, der ser ægte ud, eller en vedhæftet fil i en e-mail.

Målet er at narre offeret til at afgive vigtige personoplysninger som fx adgangskoder, id-oplysninger eller bankoplysninger – eller til at downloade malware. Hvis det lykkes, kan de kriminelle skaffe sig adgang til offerets konti, hvor de kan begå ondsindede handlinger.

Phishing er en form for social engineering.

Inden for cybersikkerhed henviser begrebet privatliv til beskyttelse af personoplysninger mod uvedkommende adgang, brug eller videregivelse.

Det handler om at beskytte enkeltpersoners privatliv og styre, hvem der har adgang til deres oplysninger.

Privatlivsforanstaltninger omfatter kryptering, adgangskontrol og sikre kommunikationskanaler for at forhindre brud på datasikkerheden og ulovlig overvågning.

En privatlivspolitik er en kontrakt eller erklæring, der gælder for behandlingen af dine data.

En privatlivspolitik er med andre ord et juridisk dokument, der beskriver, hvordan en organisation indsamler, bruger, opbevarer og beskytter personoplysninger.

Den informerer brugerne om deres rettigheder med hensyn til deres oplysninger, og hvordan de kan håndhæve disse rettigheder. Privatlivspolitikker beskriver typisk, hvilke oplysninger der indsamles, hvordan de behandles, hvem de videregives til og til hvilke formål.

Privatlivspolitikker er afgørende for gennemsigtighed, for opbygning af brugernes tillid og for at sikre, at databeskyttelseslovgivningen overholdes.

Propaganda er en effektiv form for strategisk overtalelse, der virker som en kolossal strøm, som skubber dig i en bestemt retning.

Det er en gennemtænkt, gennemarbejdet metode, der har til formål at påvirke handlinger, opfattelser og tankegange hos et målpublikum, typisk for at støtte politiske eller ideologiske formål.

Du kan tænke på propaganda som en kommanderende, ensidig samtale, der er har til formål at forme den offentlige mening. Propagandaens magt ligger i, at den er bevidst designet til at aktivere følelser og udnytte kognitivt bias, ofte ved at bruge metaforer og vildledende fortællinger til at opbygge en mere overbevisende sag.

Propaganda er kort sat et manipulerende spil om indflydelse, en mesterligt spundet fortælling, der ofte forvrænger sandheden for at nå sine mål.

Formålet med et ransomware-angreb er at skabe en gidselsituation.

Den kriminelle bruger ransomware til at kryptere eller låse enheder og filer. De tages som gidsler. Den kriminelle lover at frigive gidslerne mod betaling af en løsesum.

Det er dog aldrig en god idé at betale løsesummen. Der er nemlig ingen garanti for, at den kriminelle frigiver gidslerne, og hvis de gør det, kan de alligevel bruge dataene eller sprede dem. Hvis man betaler løsesum, er man desuden med til at finansiere kriminalitet.

Shoulder surfing vil sige, at man kigger nogen over skulderen for at indsamle information.

Det finder sted, når en anden person forsøger at se adgangskoder eller andre følsomme oplysninger på skærmen på en enhed.

Shoulder surfing kan forekomme i hverdagssituationer, fx på arbejdspladsen, i toget eller på en café.

En sikkerhedskopi er en kopi af dine data.

At have en sikkerhedskopi betyder, at man har de samme data på mere end ét sted. Du kan fx have gemt data på din computer og en sikkerhedskopi hos en cloud-tjeneste.

Med en sikkerhedskopi er man forberedt på en situation, hvor man kan miste sine originale data. Hvis de originale data går tabt, ændres, slettes eller bliver stjålet, kan de gendannes fra sikkerhedskopien.

Med andre ord er sikkerhedskopiering forberedelse til det tidspunkt, hvor du ikke længere har adgang til dine originale data.

Social engineering betyder, at de kriminelle forsøger at manipulere offeret til at handle på en måde, der er til fordel for dem.

Her udnytter de kriminelle menneskelige træk som nysgerrighed eller et ønske om at hjælpe andre.

De kan fx manipulere folk via e-mail ved at give indtryk af, at en sag haster, ved at bruge en dækhistorie eller ved at udgive sig for at være fra IT-support og forsøge at få offeret til at installere software, som kan styre computeren.

Med andre ord så ved de kriminelle, hvilke tråde de skal trække i for at få deres ofre til at falde for manipulationen.

Tor-browserens primære mål er at forbedre beskyttelsen af dit privatliv på internettet og sløre din identitet, når du surfer på nettet.

Det gør den ved på genial vis at lede din onlinetrafik gennem en labyrint af globale servere og tilføje lag af kryptering. Denne proces med at lede data rundt omkring i verden gør det meget vanskeligere at følge dine digitale fodspor, fordi de spredes meget.

Navnet “The Onion Router” henviser til den lagdelte tilgang til routing, som kan sammenlignes med at skrælle lagene af et løg.

En troll skaber konflikter i den digitale verden.

En troll er en person, der bevidst skaber konflikter og splid i diskussioner. De slår stødende eller kontroversielt indhold op, kommer med nedsættende kommentarer eller starter ophedede diskussioner.

De forsøger ofte at gøre det ubemærket ved at skjule deres hensigter og vildlede andre.

Valgindblanding er en form for manipulation af demokratiet.

Valg er grundlaget for demokrati, hvor vælgerne bestemmer, hvem der skal repræsentere dem. Målet med valgindblanding er at påvirke vælgernes valg eller at fordreje valgprocessen.

Det har med andre ord som mål at påvirke resultatet af et valg.

Eksempler på valgindblanding omfatter spredning af falsk eller vildledende information, manipulation af meningsmålinger eller fratagelse af vælgeres stemmeret.

Wi-fi er en trådløs måde at få adgang til internettet på.

Wi-fi anvender radiobølger til at foretage trådløs overførsel af data til og fra enheder og internettet.

Wi-fi er med andre ord en teknologi, der gør det muligt at overføre data uden brug af netværkskabler.